Opdagelsesrejsen
4-dages vandretur med 3 overnatninger fra Faaborg til Helnæs.
En fantastisk vandretur på Sydfyn med skøn overnatning på Dyreborg Glamping, Falsled Strand Camping og Gl. Brydegaard. Ruten tager jer gennem skov, eng og kyst med en enestående udsigt til det Sydfynske Øhav
Tilføj en bemærkning i kurven om, hvornår du gerne vil afsted. Vi trækker først beløbet, når din vandreferie er bekræftet. Der er fuldt booket resten af sæsonen (2024). Vi åbner for booking af sæson 2025 senere på året.
Tilføj en bemærkning i kurven om, hvornår du gerne vil afsted. Vi trækker først beløbet, når din vandreferie er bekræftet. Der er fuldt booket resten af sæsonen (2024). Vi åbner for booking af sæson 2025 senere på året.
På Opdagelsesrejsen oplever I den særegne natur, som kendetegner Sydfyn. Ruten tager jer gennem små stier langs kysten, gennem skov, mark og eng og langs små landeveje og charmerende landsbyer med stråtækte huse side om side.
Turen begynder med en vandring gennem historiske Faaborg, fortsætter gennem den idylliske landsby Dyreborg og tilbyder stemningsfulde oplevelser i Falsled. I slutter af ved det imponerende Helnæs, kendt for sin enestående natur og imponerende udsigt ud over øhavet.
Jeres første overnatning bliver på det charmerende Dyreborg Glamping, hvor I kan forvente en intim og personlig overnatningsoplevelse med rig mulighed for at nyde naturen og lave mad over bål.
Næste stop er ved det hippe Falsled Strand Camping, hvor I vil overnatte i en af de hyggelige hytter, kun et stenkast fra havet.
Jeres sidste overnatning vil være på Gl. Brydegaard, en idyllisk perle beliggende mellem skov, strand og eng.
Mere info om overnatning på Dyreborg Glamping
- Prisen er per person ved to personer i vandtæt og hyggelig indrettet luksus telt (Teltsuiten).
- Mulighed for at bestille lækker mad, drikke og snacks med fokus på lokale sydfynske råvarer og så vidt muligt friland og økologisk (tilkøb).
- Mulighed for eget vildmarksbad (tilkøb).
- Service samt alt køkkenudstyr til madlavning over bål. Adgang til udebruser og rigtig toilet.
- Dyner, sengelinned, håndklæder, shampoo, body lotion & shower gel er inkluderet.
- Eksklusiv gårdbutik 50 meter fra teltet.
- God morgenmad er inkluderet.
Mere info om overnatning på Falsled Strand Camping.
- Prisen er per person ved to personer i Sovehytte.
- Sovehytten indeholder to rare enkeltsenge og en lille vask med spejl, et mini-køleskab og plads til lidt nips. Egen mindre overdækket terrasse med bord og to stole. I hytten er der: service til 2 personer, håndsæbe, opvaskemiddel, 1 viskestykke og 1 karklud. Adgang til toilet og aflukkede baderum på pladsen. Dyner, sengelinned og håndklæder er inkluderet. Obs, morgenmad er ikke inkluderet.
- Mulighed for opgradering til Hotel Hytte eller Familie Hytte.
- Falsled Strand Camping har egen café og mini-butik, hvor du kan købe lækker kaffe, morgenmad, yoghurt bowls, søde sager og snacks.
- Vi anbefaler at nyde aftensmåltidet på spisestedet Vejkanten eller Vandkanten få 100 meter fra overnatningsstedet.
Mere info om overnatning på Gl. Brydegaard.
- Prisen er per person ved to personer i dobbeltværelse med eget bad og toilet
- Værelset indeholder en dobbeltseng og er moderne, simpelt og hjemligt indrettet.
- Dyner, sengelinned og håndklæder er inkluderet. God morgenmad er inkluderet.
- Mulighed for familierum (hvis I rejser flere end 2 personer)
- Gl. Brydegaard har egen skøn restaurant på stedet, hvor I har mulighed for at tilkøbe en dejlig middag.
- Tre overnatninger med god morgenmad (morgenmad er tilkøb på Falsled Strand Camping)
- En detaljeret rejsebeskrivelse, der indeholder: vandrekort, vejledning til navigation, anbefalinger til oplevelser og gode spisesteder langs ruten, information om den aktuelle natur i området. Rejsebeskrivelsen sendes både fysisk og elektronisk.
- Telefonsupport under hele ferien.
- Transport til rutens startsted, så I ender vandreturen ved jeres bil.
- Fri parkering af bilen under hele ferien.
- Dækning via Rejsegarantifonden.
Prisen er per person ved to personer i dobbeltværelse.
Nogle overnatningssteder tilbyder en ekstra opredning. Enkeltværelsestillæg kan forekomme. Kontakt os gerne ved spørgsmål herom
Opdagelsesrejsener en oplagt rute for de lidt erfarne vandrere eller de som er vant til at bevæge sig i dagligdagen.
- Vælg vandreferie
Vælg hvilken vandreferie du ønsker. Vi har gjort os umage og fundet frem til unikke overnatningssteder og sammensat de bedste ruter. Hvis du har brug for hjælp så kontakt os endelig. - Book
Angiv datoer, antal rejsende og send din bookingforespørgel. Betalingen gennemføres selvfølgelig først, når din vandreferie er endeligt bekræftet. - Vent på din bekræftelse
Vi tjekker nu, at de ønskede datoer er ledige. Skulle den ønskede ferie ikke være mulig, vender vi altid tilbage med en alternativ mulighed. Du får altid svar inden for 24 timer. - Glæd dig
Senest tre uger inden du skal afsted på din vandreferie, modtager du rejsebeskrivelsen - både digitalt og via post.
Rejsebeskrivelsen indenholder al den information, du skal bruge for at få en fantastisk vandreferie.
Det skal I opleve
-
Start:
Svanninghuse 31, Faaborg
Er I med bil, parkerer I ved jeres sidste overnatningssted, Gl. Brydegaard. Herefter sørger vi for transport til rutens startsted.Distance:
13 km, svarende til ca. 4-5 timers vandring inkl. gode pauser
Overnatning:
Dyreborg Glamping
Dyreborgvej 4A, 5600 FaaborgOm ruten:
I starter turen langs eng og marker af små trampestier, hvor I kan nyde udsigten til Øhavet og Faaborg.
Herefter venter jer en tur gennem det gamle Faaborg, hvor der er rig mulighed for at nyde en længere pause eller måske besøge det gennemførte Øhavsmuseum.
I går langs de små landeveje mod den hyggelige landsby Dyreborg, før I når frem til det idylliske Dyreborg Glamping, hvor I skal nyde turens første overnatning.
-
Distance:
15 km, svarende til ca. 5-6 timers vandring inkl. gode pauser
Overnatning:
Falsled Strand Camping
Om ruten:
På jeres anden dag kan I se frem til en skøn tur langs kyst, skov og mark. I kommer b.la. fordi et par af de bedste fynske vingårde, og det smukke røde Hvedholm Slot, før I til sidst er fremme i den hyggelige landsby, Falsled. Foruden den berømte Falsled Kro er landsbyen kendt for en skøn sommerstemning, og en hyggelig havn.
Her skal I overnatte i de skønne hytter på den nyrenoverede Falsled Strand Camping. Det er så meget mere end en traditionel camping oplevelse, og her har I bl.a. mulighed for at tilkøbe et dejligt fodbad til de måske trætte fødder eller nyde en friskbrygget espressokaffe lavet på lokalristede kaffebønner.
Vi anbefaler, at aftensmaden nydes på en det hyggelige spisested Vandkanten eller skønne Vejkanten.
-
Distance:
21 km, svarende til ca. 7-8 timers vandring inkl. gode pauser
Overnatning:Gl. Brydegaard
Om ruten:Efter en god nats søvn og dejlig morgenmad venter rutens længste strækning.
Jeres vandring fører jer gennem varieret terræn langs stier i skov og eng samt mindre landeveje.
I kan på rutens sidste del se frem til en smuk vandring gennem det naturskønne områder med udsigt over øhavets kystlandskaber, inden I når frem til Gl. Brydegaard.
Her venter jer en dejlig overnatning i idylliske omgivelser og mulighed for en lækker middag lavet af lokale og økologiske råvarer.
-
Distance:
8 km, svarende til ca 3-4 timers vandretur inkl. gode pauser
Slut:
Gl. Brydegaard
Om ruten:På jeres sidste dag skal I på en skøn vandretur mod det enestående Helnæs, med både høje bakker og flade eng-områder. I går langs en smal tange og kan nyde en betagende udsigt med vand til alle sider.
En udsigt der uden tvivl er et postkort værdigt. Er der ekstra energi tilbage i benene, er der også mulighed for at bestige Helnæs’ højeste punkt, den 29 meter høje Galgebakke.
Dagens vandrerute er en rundtur, der til slut fører jer retur til Gl. Brydegaard og jeres bil.
Vi viser vej
Forud for jeres vandreferie sender vi en udførlig rejsebeskrivelse, der b.la. indeholder et detaljeret vandrekort, så I nemt kan finde vej. Vi sender det både elektronisk og fysisk med posten.
Det kan I særligt glæde jer til på Opdagelsesrejsen
Kom tættere på naturen og hinanden
Hvorfor Undervejs?
Vi ønsker at inspirere flere til at komme ud i naturen, opleve roen,
nærværet og det rum for dybe samtaler, som en vandreferie giver anledning til.
Sådan foregår en vandreferie med Undervejs
Vi har gjort det nemt og overskueligt for jer at komme ud i det blå.