Drømmeruten
3-dages vandreferie med 2 overnatninger fra Helnæs til Trente Mølle
Langs vidtstrakte kyster og ad små snoede skovstier tager denne vandreferie jer rundt om Helnæs Bugt og gennem enestående natur. I overnatter på det skønne hotel Gl. Brydegaard og i egen hytte på det hippe Falsled Strand Camping.
Tilføj en bemærkning i kurven om, hvornår du gerne vil afsted. Vi trækker først beløbet, når din vandreferie er bekræftet. Der er fuldt booket resten af sæsonen (2024). Vi åbner for booking af sæson 2025 senere på året.
Tilføj en bemærkning i kurven om, hvornår du gerne vil afsted. Vi trækker først beløbet, når din vandreferie er bekræftet. Der er fuldt booket resten af sæsonen (2024). Vi åbner for booking af sæson 2025 senere på året.
Drømmeruten byder foruden en masse smuk natur på små hyggelige fynske landsbyer, hvor tiden synes at have stået stille. Ruten fører jer gennem skov, mark og eng, og langs kysten til det hyggelige Falsled, der emmer af sommerstemning.
Vi har arrangeret en skøn vandreferie, hvor ruterne strækker sig fra 8-21 km, så der er god tid til pauser, oplevelser langs ruten og til bare at nyde naturen.
Jeres første stop er på det idylliske hotel Gl. Brydegaard, der ligger smukt mellem skov, strand og eng.
Jeres anden overnatning er ved det hippe Falsled Strand Camping, hvor I vil overnatte i en af de hyggelige hytter, kun et stenkast fra havet.
Mere info om overnatning på Gl. Brydegaard.
- Prisen er per person ved to personer i dobbeltværelse med eget bad og toilet
- Værelset indeholder en dobbeltseng og er moderne, simpelt og hjemligt indrettet.
- Dyner, sengelinned og håndklæder er inkluderet. God morgenmad er inkluderet.
- Mulighed for familierum (hvis I rejser flere end 2 personer)
- Gl. Brydegaard har egen skøn restaurant på stedet, hvor I har mulighed for at tilkøbe en dejlig middag.
Mere info om overnatning på Falsled Strand Camping.
- Prisen er per person ved to personer i Sovehytte.
- Sovehytten indeholder to rare enkeltsenge og en lille vask med spejl, et mini-køleskab og plads til lidt nips. Egen mindre overdækkede terrasse med bord og to stole. I hytten er der: service til 2 personer, håndsæbe, opvaskemiddel, 1 viskestykke og 1 karklud. Adgang til toilet og aflukkede baderum på pladsen. Dyner, sengelinned og håndklæder er inkluderet. Obs, morgenmad er ikke inkluderet.
- Mulighed for opgradering til Hotel Hytte eller Familie Hytte (hvis I rejser flere end 2 personer).
- Falsled Strand Camping har egen café og mini-butik, hvor du kan købe lækker kaffe, morgenmad, yoghurt bowls, søde sager og snacks.
- Vi anbefaler at nyde aftensmåltidet på Vejkanten eller Vandkanten få 100 meter fra overnatningsstedet
- To overnatninger med god morgenmad (morgenmad er tilkøb på Falsled Strand Camping)
- En detaljeret rejsebeskrivelse, der indeholder: vandrekort, vejledning til navigation, anbefalinger til oplevelser og gode spisesteder langs ruten, information om den aktuelle natur i området. Rejsebeskrivelsen sendes både fysisk og elektronisk.
- Telefonsupport under hele ferien.
- Transport til rutens startsted, så I ender vandreturen ved jeres bil.
- Fri parkering af bilen under hele ferien.
- Dækning via Rejsegarantifonden.
Prisen er per person ved to personer i dobbeltværelse.
Nogle overnatningssteder tilbyder en ekstra opredning. Enkeltværelsestillæg kan forekomme. Kontakt os gerne ved spørgsmål herom
Drømmeruten er en oplagt rute for de lidt erfarne vandrere eller de som er vant til at bevæge sig i dagligdagen.
- Vælg vandreferie
Vælg hvilken vandreferie du ønsker. Vi har gjort os umage og fundet frem til unikke overnatningssteder og sammensat de bedste ruter. Hvis du har brug for hjælp så kontakt os endelig. - Book
Angiv datoer, antal rejsende og send din bookingforespørgel. Betalingen gennemføres selvfølgelig først, når din vandreferie er endeligt bekræftet. - Vent på din bekræftelse
Vi tjekker nu, at de ønskede datoer er ledige. Skulle den ønskede ferie ikke være mulig, vender vi altid tilbage med en alternativ mulighed. Du får altid svar inden for 24 timer. - Glæd dig
Senest tre uger inden du skal afsted på din vandreferie, modtager du rejsebeskrivelsen - både digitalt og via post.
Rejsebeskrivelsen indenholder al den information, du skal bruge for at få en fantastisk vandreferie.
Det skal I opleve
-
Start:
Helnæs Kirke.
Er I med bil parkeres denne ved slutdestinationen ved Trente Mølle, hvorefter vi sørger for, at I bliver kørt til rutens startsted.Distance:
12 km svarende til ca. 4-5 timers vandring inkl. gode pauser
Overnatning:
Gl. Brydegaard
Helnæsvej 4, 5683 HaarbyOm ruten:
Når bilen er parkeret ved Trente Mølle, og vi har sørget for, at I blevet kørt til Helnæs Kirke, er I klar til at begynde jeres vandreferie. Vi anbefaler en formiddagsstart, så har I god tid til at nyde ruten i jeres eget tempo.
I starter på Helnæs med storslået udsigt udover hele øhavet og muligheden for at opleve et rigt dyreliv i engområdet Maden. Herefter går I på den spektakulære tange, der forbinder Helnæs og Fyn og ankommer til det hyggelige Gl. Brydegaard. Gl. Brydegaard byder på charmerende værelser, en betagende have med store, gamle træer, der indbyder til ro og fordybelse og ikke mindst en hyggelig restaurant med velsmagende mad med fokus på økologi og lokale råvarer. Et sted man kun kan nyde at opholde sig på. -
Distance:
20 km, svarende til ca. 7-8 timers vandring inkl. gode pauser
Overnatning:
Falsled Strand Camping
Assensvej 461, 5642 MillingeOm ruten:
På turens anden dag venter rutens længste strækning. Jeres tur fører jer gennem varieret terræn, langs stier i skov og eng samt ad mindre landeveje. Store dele af ruten med skøn udsigt til Det Sydfynske Øhav.
I følger Helnæs bugten og kan nyde den varierende udsigt mod kysten inden I ankommer til den meget smukke og bevaringsværdige landsby Falsled og det nyistandsatte Falsled Strand Camping. Her skal I overnatte i en af de hyggelige hytter, med mulighed for en nyde en dejlig middag på en af de hippe og lækre spisesteder i Falsled (vi anbefaler enten Vejkanten elller Vandkanten). Falsled Strand Camping byder også på muligheden for at nyde et lækkert fodbad til de måske lidt trætte fødder.
-
Distance:
8 km, svarende til ca 3-4 timers vandretur inkl. gode pauser
Slut:
Trente Mølle
Om ruten:På turens sidste etape, tager I afsked med Falsled og går østpå ud af byen. I kommer hurtigt til en mindre sti, der går i skellet mellem skov og de åbne marker, der hæver sig mod nord.
I fortsætter af de små stier og af mindre landeveje og passerer den sagnomspundne herregård, Steensgaard. Senere går I af en mindst 250 år gammel hulvej, hvor vejen er slidt mere end en meter ned i terrenæet, og I kan lade tankerne hvile på de mange, der gennem tiden har vandret lige netop her.
Den sidste del af ruten fører jer til Trebjerg, som er Fyns tredje højeste punkt, og hvor I kan nyde den smukke udsigt over Helnæs Bugten og skimte, hvor jeres vandretur startede. Til slut er I fremme ved naturformidlingscenteret, Trente Mølle, hvor jeres bil venter på jer.
Vi viser vej
Forud for jeres vandreferie sender vi en udførlig rejsebeskrivelse, der b.la. indeholder et detaljeret vandrekort, så I nemt kan finde vej. Vi sender det både elektronisk og fysisk med posten.
Det kan I særligt glæde jer til på Drømmeruten
Sådan foregår en vandreferie med Undervejs
Vi har gjort det nemt og overskueligt for jer at komme ud i det blå.
Kom tættere på naturen og hinanden
Hvorfor Undervejs?
Vi ønsker at inspirere flere til at komme ud i naturen, opleve roen,
nærværet og det rum for dybe samtaler, som en vandreferie giver anledning til.